Tilbage til Online forløb

Online forløb

Vælg et forløb

Design af T-shirts


Du skal i dette forløb lære

– at sætte ord på ”smag” og design.

– om de overvejelser, der ligger til grundlag for, når man designer en T-shirt.

– at arbejde selvstændigt og selv kunne opfinde nye design.

– at skabe noget nyt af noget gammelt.

 

Indledning

Du præsenteres i dette forløb for en række opgaver, der skal løses i rækkefølge. Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal løse en opgave, spørger du din lærer. Du skal undervejs snakke med din makker eller din gruppe om nogle spørgsmål, så det er smart, at I sidder sammen. Skriv svarene til spørgsmålene ned, så du kan huske dem, når du skal bruge dem.

 

Opgave 1 – smag og design

 

Både børn og voksne går rundt med en ide om, hvilket tøj, de godt kan lide, og hvordan en fed T-shirt skal se ud.

Når man skal beskrive sin personlige ”smag” i T-shirt design, han man oftest en holdning til, hvordan T-shirten skal sidde på kroppen, hvilken farve, den skal have, om der skal være skrift eller billede på. Desuden er der mange, der ønsker at fortælle noget med deres valg af T-shirt. En T-shirt kan fx ”fortælle”, hvilke film man godt kan lide, hvilket musik man hører, hvilket fodboldhold man holder med osv.

 

Diskuter følgende med din makker eller gruppe:

– Hvad tænker I over, når I skal købe en T-shirt?

– Hvilke farver, tryk, billeder, tekst eller lignende synes I er seje på en T-shirt?

– Kan I i gruppen lide den samme slags T-shirts? Hvorfor/hvorfor ikke?

 

Opgave 2 – design på papir

 

Du skal nu forsøge selv at designe, hvordan en smart T-shirt ser ud. Du vælger selv, om du vil designe en T-shirt til en dreng eller en pige. Du kan få en skabelon til at tegne på af din lærer, men du må også gerne tegne helt din egen.

 

– Du skal designe en T-shirt, du gerne ville have, hvis du kunne finde den i en butik. Overvej farve, tekst, logo, billede osv.

– Sammenlign din T-shirt med de andres i gruppen. Er jeres design tæt på hinanden, eller er de meget forskellige?

– Hvem tror du, der kunne have lyst til at købe lige netop den T-shirt, du har designet? Hvorfor tror du det?

– Prøv nu at designe en T-shirt til en anden til dig selv.

Tænk over:

Hvem designer du til (din far, lillebror, fodboldtræner, musiklærer, farmor, nabo, din veninde..?)

Hvad kan den person, du designer til, godt lide?

Opgave 3 – design på nettet

 

Der er flere onlinebutikker, der lever af at sælge T-shirts, man selv kan designe på nettet. På den måde skal butikkerne ikke have et stort lager af T-shirts liggende med forskelligt tryk, de måske ikke kan sælge. I stedet har de forskellige farver, man kan vælge mellem. Oven på dem kan man så få påsat tryk i form af billeder eller tekst.

 

– Design din egen T-shirt på nettet. Den skal, hvis det er muligt, ligne den T-shirt du selv designede tidligere. Du kan bruge følgende link: www.spreadshirt.dk

Hvis du skal bruge en anden type T-shirt, trykker du på vælg produkt, så kommer der forskellige muligheder.

Vælg den T-shirt type, der ligner din tidligere mest.

Når du har designet din T-shirt på nettet, skal du printe den. Det gør du ved at udskrive siden eller tage et screen shot.

Beskær til sidst din T-shirt, så den ca. har den samme størrelse, som den du selv tegnede/designede i hånden.

 

Snak med din makker eller gruppe om de her spørgsmål:

– Sammenlign de to T-shirts (den du selv har lavet i hånden, og den du lavede på nettet). Ligner de hinanden meget, eller er de langt fra hinanden?

– Var de svært at få online T-shirten til at lige den på papiret? Hvorfor/hvorfor ikke?

 

Opgave 4 – lav en T-shirt butik

 

Hvilke overvejelser/tanker ville du gøre dig, hvis du skulle starte en forretning med T-shirts?

Nu skal du arbejde videre med at designe en smart T-shirt, som du tror, at folk vil købe.

 

Du skal nu arbejde sammen med din makker eller din gruppe. I skal forestille jer, at I sammen vil åbne en butik, der sælger T-shirt, og I vil gerne tjene penge, så derfor skal I designe T-shirts, som andre har lyst til at købe.

 

– Design sammen med din gruppe 4-6 T-shirts, du tror på, at andre ville købe. I bestemmer selv, om I vil designe på papir eller online.

– Lav en præsentation af jeres T-shirts sammen i gruppen. Begrund over for jeres klassekammerater, hvorfor I har valgt netop disse til salg i jeres butik.

 

t2

 

 

 

 

 

Opgave 5 – redesign en T-shirt

 

Genbrug er en vigtigt emne i dagens samfund. Hvis man i højere grad valgte at genbruge mange af de ting, vi i dag bare smider ud, ville man gøre meget for miljøet. Der er nok ikke mange, der tænker over at genbruge deres gamle T-shirts? De fleste smider dem bare ud… Men der er rigtig mange muligheder for at genbruge en T-shirt.

 

Du skal nu bruge din medbragte T-shirt i et genbrugsprojekt. Du bestemmer selv, hvordan du vil redesigne din T-shirt, kun fantasien sætter grænser. Din T-shirt behøver ikke ligne en T-shirt, når du er færdig med den – det kan være, den kan forvandles til noget helt andet. Før du bevæger dig ned i håndværk og design lokalet, skal du se følgende videoer til inspiration:

Top 10 t-shirt designs

God fornøjelse!

T-shirt hacks


Tilbage til Online forløb